torsdag den 20. oktober 2011

Forbrugerservice: thansen - så kører det (måske) for dig (2010)

Det er ikke kun behovet for vinterdæk, snekæder og nyt batteri til bilen, som i denne tid lokker kunder til thansen. Hele december måned satses der stort på salg af fyrværkeri fra thansens 75 butikker, hvor der i øvrigt kan spares  20% på alle køb inden den 24. december. Derudover har T. Hansen Group en lang række partnere ude i landet, hvor der sælges fyrværkeri (typisk fra omkring den 20. december).

Direktionsassistent Allan Grünfeld fra thansen, peger på 3 klare fordele ved køb af fyrværkeri hos dem:
- Vi udbyder Danmarks største og mest alsidige sortiment, absolut bedste pris og rigtig god kvalitet.  Kvaliteten sikrer vi bl.a. ved at have vor egen fyrværker i Kina ca. 8 måneder om året, hvor der løbende udtages og testes på alt vort fyrværkeri, så det svarer til den sikkerhedsstandard der kræves i Danmark, siger han.

Som tidligere omtalt på denne blog, så sendte thansen en landsdækkende reklame ud med tilbud på fyrværkeri, som var blevet opkøbt af LCH-import.  Det var åbenbart et så godt tilbud, at der efter kun 2 dage næsten var udsolgt.

 Det virker som om, at det bare var et billigt trick for at få os forbrugere ud til thansen?
- Vi er rigtig glade for, at dette ekstra tilbud af restvarer er så godt modtaget blandt de danske forbrugere. Efterspørgslen er kommet lidt bag på os, men vi har straks, for at sikre os tilfredse kunder, iværksat 2 tiltag:
 - Udsolgte varer bliver, hvor det er muligt, ombyttet til en thansen.dk vare i mindst samme kvalitet og pris. Dernæst vil vi de kommende dage i vore butikker opsætte nye plakater, af nye restvarer, vi har valgt at tage med i sortimentet og som i disse dage køres ud til vore butikker, siger Allan Grünfeld.

Jeg er ikke sikker på, at jeg helt er med på den ombytningsgaranti (!). Man burde egentlig afprøve det i en thansen butik for at finde ud af, hvad der egentlig ligger bag den smøre.Indrømt - i år har jeg ikke gennemgået fyrværkerikataloget fra thansen særlig grundigt. En hurtig gennemgang sagde mig, at det ligeså godt kunne være kataloget fra 2009. Allan Grünfeld fortæller dog, at der faktisk er nogle nyheder:
- Der er nyheder i år i form af blandt vores "Missile Rocket" (varenr. 1420), som kommer ud i butikkerne  den 22. eller 23. december. En anden nyhed er vort bomberør, "Russian Missile" ( varenr. 3210), som er et 5 skuds bomberør. Endelig har vi fået en ny raketpakke med 8 stk. 1 ½ tomme raketter til kun 59,95 (varenr. 1482).

Thansen lover nye produkter igen til næste år - og her er vi så nogen, der håber på, at der hives lidt større kaniner op af hatten end 2010.

Thansen skulle selvfølgelig heller ikke snydes for spørgsmål: Hvorfor angiver i ikke NEM-vægten på produkterne på hjemmesiden?
- Vi vil gerne vise NEM-vægten på hjemmesiden, og har sat vore IT-folk på at løse denne opgave, så du som forbruger, får endnu en mulighed for at sammenligne produktet med andre på markedet, lover Allan Grúnfeld.  

Herfra skal lyde en stor tak til Allan fra T.Hansen Group for medvirken til dette indlæg.

...
Jeg synes, at thansens side med fyrværkeri og tilhørende webshop er glimrende; ikke mindst fordi det er muligt at se videoer af samtlige fontæner, batterier og raketter. Det er forbrugerservice! Prisniveauet er bestemt også rimeligt, hvis man sammenligner med det øvrige marked - og så er det selvfølgelig en smags sag om man kan lide udvalget....

Gode eller dårlige erfaringer med thansen kan skrives her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar